Vi var en tre stykker en tur til Ærøskøbing i går.
Jeg bor i Svendborg, så der er ikke langt til færgen til Ærøskøbing.
Sejlturen var helt formidabel, vindstille, klart og tørt vejr, så der var en flot udsigt over øhavet.
Herligt, til en go’ morgenmad med kaffe og rundstykke med ost …
Desværre drillede mit digitalkamera, så jeg fik ikke taget nogen billeder fra færgen.
Da vi kom i land, fik jeg købt nye batterier, og så fungerede det igen.
I øvrigt en lidt pudsig landgang – vi kunne fra anløbsbroen se en klynge store danske flag, lidt oppe ad gaden.
De bevægede sig!
Det viste sig at være et begravelsesoptog, seks jakkeklædte herrer bar på hver sit danske flag i stort format, og da de nåede færgen, tog de opstilling og dannede æresport (eller hvad det nu hedder i dén sammenhæng) som rustvognen så kørte igennem, og o,m bord på færgen.
Bagved stod et følge på ganske mange mennesker, og tog afsked med kisten.
Det må åbenbart ha’ været en meget fremtrædende personlighed fra øen, der gjorde sig fortjent til en så stilfuld afsked …
Det forstærkede – nok noget utilsigtet – oplevelsen af at komme til et landligt Korsbæk, som man altid får, når man kommer til Ærøskøbing.
Nå, men vi fortsatte ud langs havnen, og ud mod de små badehuse, i et helt fantastisk vejr.
Vindstille og lun sol, det var ikke til at fornemme at temperaturen lå lige under frysepunktet.
Badehusene ligger på en meget lang odde, og er et kendemærke for Ærøskøbing.
Vi gik dog først lidt længere ud og ind gennem et lille sommerhusområde, og så tilbage langs husene.
Selve odden fortsætter betydeligt længere ud, og helt ude på spidsen er der et større og lidt højere beliggende område hvor der ligger nogle gårde.
Det må være et ejendommeligt sted at bo …
Badehusene stod faktisk til nedrivning for et halvt hundrede år siden, men efter en lang kamp fik de lov at blive stående … dog på dén betingelse at der aldrig måtte laves om på dem.
Kommunens folk tager hvert år et billede, de så sammenligner med billedet året før … og hvis een af husejerne har malet huset i en anden farve, får han kort og godt besked om omgående at bringe det tilbage til den gamle farve.
Husene er eftertragtede .. de er vel 4-6 kvm, nogle er mindre endnu … og den mindste og billigste koster, fik vi at vide af een vi spurgte, der ville ha’ købt det, ikke mere end 120.000 kr.
Nå, men vi bevægede os op i byen …
Dét var en noget surrealistisk oplevelse …
Vi har været derovre nogen gange om sommeren, og da myldrer de små gader med menesker …
Men på denne ganske almindelige hverdag var der ikke eet menneske … byen var fuldstændig tom.
Vi ville ha’ noget frokost, men det viste sig umuligt at finde nogen form for restaurant eller café der havde åbent.
Vi bemærkede til een af de få lokale, der hom forbi, hvor tomt der var.
Men hun sagde, ork, dét er ingenting … prøv at komme efter nytår, så er her for alvor dødt …
Nå, men nogle få af brugskunst-butikkerne havde da åbent, og så ret så nysselige ud med julepynt og fortovsudstilling …
Vi så i een af de små gader et hus, der godt nok var lidt ud over det sædvanlige … muren var helt krum og skæv, men huset var vældig flot vedligeholdt .. det skulle ikke undre mig, om det var eet af byens ældste …
Flot var det i hvert fald …
Efter at have gået byen rundt en times tid, lykkedes det os langt om længe at finde et sted at spise …
Pølsevognen ved havnen.
Det eneste, der havde åbnet.
Hér fik vi sulten stillet, med nogle burgere, der i øvrigt var ganske udmærkede …
Så gik turen hjemad med næste færge, og en lige så flot tur hjem, som ud …
En ganske udmærket måde at tilbringe en sen-december-dag på …
Kre@ktivt alternativ 